1 00:00:00,520 --> 00:00:02,000 Denne film tager dig på en rejse… 2 00:00:02,000 --> 00:00:04,520 …en rejse gennem tid og rum. 3 00:00:36,680 --> 00:00:40,840 Jeg vil fortælle historien om et instrument, som for alvor har forbedret vores syn på himlen, 4 00:00:40,840 --> 00:00:43,240 givet os et skarpere blik på universet 5 00:00:43,240 --> 00:00:48,600 og som er nået længere ud mod de yderste grænser for tid og rum end nogensinde før. 6 00:02:03,320 --> 00:02:06,400 ESA PRÆSENTERER 7 00:02:06,920 --> 00:02:10,160 Hubble – 15 års opdagelser 8 00:02:10,160 --> 00:02:13,400 EVENTYRET OM HUBBLE 9 00:02:16,920 --> 00:02:20,000 Når vi ser på nattehimlen, kan vi se stjernernes velkendte blinken. 10 00:02:20,000 --> 00:02:25,760 Vi ser lys, der har rejst enorme afstande for at nå os. 11 00:02:25,760 --> 00:02:28,160 Men stjernerne selv blinker jo ikke … 12 00:02:34,320 --> 00:02:38,520 Universet er umådeligt gennemsigtigt. 13 00:02:38,520 --> 00:02:41,920 Lyset fra fjerne stjerner og galakser kan rejse uforandret gennem rummet i tusinder, 14 00:02:43,080 --> 00:02:48,320 millioner ja, endda milliarder år. 15 00:02:48,320 --> 00:02:53,160 Men så, i de sidste få mikrosekunder før lyset når vore øjne, 16 00:02:55,760 --> 00:03:00,000 bliver det præcise billede af stjernerne og galakserne snuppet fra os. 17 00:03:00,000 --> 00:03:06,400 Det skyldes, at lyset passerer vores atmosfære, dette evigt foranderlige tæppe af luft, 18 00:03:06,400 --> 00:03:11,320 vanddamp og støv, som udglatter de fine kosmiske detaljer. 19 00:03:11,320 --> 00:03:17,400 I mange år sukkede alverdens astronomer efter et teleskop i rummet. 20 00:03:21,920 --> 00:03:28,840 Så tidligt som i 1923 havde den berømte tyske astronom og raketkonstruktør Hermann Oberth foreslået et rumbaseret teleskop. 21 00:03:28,840 --> 00:03:34,840 Der skulle dog gå mange årtier før teknologien indhentede drømmen. 22 00:03:34,840 --> 00:03:41,240 Amerikaneren Lyman Spitzer kom med et mere realistisk forslag til et rumteleskop i 1946. 23 00:03:41,240 --> 00:03:45,680 Fra rummet, i en bane over Jordens atmosfære, vil et teleskop kunne detektere det jomfruelige lys fra stjerner, 24 00:03:50,080 --> 00:03:57,000 galakser og andre objekter, i god tid før det bliver forvrænget af den luft vi indånder. 25 00:03:57,000 --> 00:04:03,600 Resultatet: meget skarpere billeder end hvad de allerstørste teleskoper på jordoverfladen kan lave; 26 00:04:07,520 --> 00:04:12,000 billeder, som i skarphed kun er begrænset af optikken. 27 00:04:12,000 --> 00:04:17,920 I halvfjerdserne begyndte NASA - the National Aeronautics and Space Administration - og ESA - det europæiske rumagentur 28 00:04:17,920 --> 00:04:22,080 at arbejde sammen på at designe og bygge det, der ville blive til Hubble rumteleskopet. 29 00:04:23,160 --> 00:04:28,520 Navnet er en hyldest til Edwin Powell Hubble – grundlæggeren af den moderne kosmologi - 30 00:04:28,520 --> 00:04:36,600 som i tyverne viste, at ikke alt hvad vi ser på himlen er en del af Mælkevejen. 31 00:04:40,160 --> 00:04:44,240 Tværtimod strækker Kosmos sig langt udover Mælkevejen. 32 00:04:44,240 --> 00:04:50,000 Hubbles arbejde ændrede for evigt vores opfattelse af menneskets placering i Universet, 33 00:04:52,000 --> 00:04:59,080 og at navngive det mest fantastiske teleskop nogensinde efter Edwin Hubble kunne ikke have været mere passende. 34 00:04:59,080 --> 00:05:01,680 Det tog to årtiers koncentreret samarbejde mellem forskere, 35 00:05:01,680 --> 00:05:09,400 ingeniører og entreprenører fra mange forskellige lande, før Hubble rumteleskopet endelig var færdigt. 36 00:05:12,240 --> 00:05:16,680 Den 24. april 1990 tog fem astronauter ombord på rumfærgen Discovery ud på en rejse, 37 00:05:17,920 --> 00:05:22,840 som skulle forandre vores syn på verdensrummet for evigt. 38 00:05:22,840 --> 00:05:26,320 De indsatte det med spænding ventede rumteleskop i en bane cirka 600 km over jordens overflade. 39 00:05:43,680 --> 00:05:47,600 På jorden ventede astronomerne spændte på de første resultater. 40 00:05:47,600 --> 00:05:52,680 Men allerede to måneder senere var det klart, at Hubbles syn på Universet var alt andet end klart. 41 00:05:52,680 --> 00:05:57,760 Spejlet havde en alvorlig fejl … 42 00:05:57,760 --> 00:06:00,320 En defekt i formen på spejlet forhindrede Hubble i at tage skarpe billeder. 43 00:06:00,320 --> 00:06:07,520 Spejlets kant var for flad, kun en halvtredsindstyvendedel af en hårbredde, 44 00:06:07,520 --> 00:06:09,920 men for at fuldføre sin mission, skulle Hubble være perfekt i mindste lille detalje… 45 00:06:09,920 --> 00:06:12,240 Skuffelsen var næsten for stor til at bære. 46 00:06:12,240 --> 00:06:17,600 Ikke bare blandt astronomer men også blandt amerikanske og europæiske skatteydere. 47 00:06:17,600 --> 00:06:22,600 Ikke desto mindre arbejdede forskere og ingeniører 48 00:06:22,600 --> 00:06:26,080 fra NASA og ESA de efterfølgende år 49 00:06:26,080 --> 00:06:28,520 på at designe og bygge en korrektionsoptikpakke, som blev kaldt COSTAR. 50 00:06:28,520 --> 00:06:30,920 Det står for Corrective Optics Space Telescope Axial Replacement. 51 00:06:31,760 --> 00:06:34,400 Folkene bag Hubble skulle nu træffe endnu en hård beslutning: 52 00:06:44,680 --> 00:06:49,160 hvilket videnskabeligt instrument skulle de fjerne 53 00:06:49,160 --> 00:06:52,000 for at få plads til COSTAR? 54 00:06:52,000 --> 00:06:56,760 Til sidst valgte de at fjerne højhastighedsfotometret. 55 00:06:56,760 --> 00:07:00,400 Den første service-mission til Hubble er gået over i historien, 56 00:07:00,400 --> 00:07:06,000 som et af rumfartens højdepunkter. 57 00:07:06,000 --> 00:07:12,320 Den fangede opmærksomheden hos både astronomer og menigmand i en grad, 58 00:07:15,000 --> 00:07:18,160 som ingen senere rumfærgemission har formået. 59 00:07:18,160 --> 00:07:24,920 Missionen var planlagt til mindste detalje og blev med sin brillante udførsel en total succes. 60 00:07:24,920 --> 00:07:27,920 COSTAR korrigerede Hubbles syn bedre end nogen havde turdet håbe. 61 00:07:46,400 --> 00:07:50,240 Da de første billeder efter serviceringen begyndte at dukke op på computerskærmene 62 00:07:51,320 --> 00:07:57,080 var det med det samme klart, at de briller astronauterne havde haft med op til Hubble havde fjernet Hubbles nærsynethed - 63 00:07:57,080 --> 00:08:04,600 Hubble var endeligt køreklar! 64 00:08:04,600 --> 00:08:10,160 Det var kun første gang rumfærgen besøgte Hubble. 65 00:08:10,840 --> 00:08:16,760 Teleskopet var designet til at blive opgraderet, til at udnytte nyopdagede muligheder. 66 00:08:16,760 --> 00:08:21,840 Når mere avancerede instrumenter, elektriske eller mekaniske komponenter blev tilgængelige, kunne de installeres. 67 00:08:24,320 --> 00:08:34,600 Desuden kunne man udføre serviceeftersyn på Hubble, præcist som man gør det på en almindelig personbil. 68 00:08:34,600 --> 00:08:42,080 Ingeniører og forskere sender med jævne mellemrum rumfærgen til Hubble, så astronauterne kan opgradere den, 69 00:08:42,080 --> 00:08:48,160 ved hjælp af skruenøgler, skruetrækkere og boremaskiner, præcist ligesom en mekaniker gør ved din bil. 70 00:08:49,920 --> 00:08:51,920 Indtil videre har der været fire servicemissioner – i 1993, 1997, 1999 og 2002 – alle udført af astronauter, 71 00:08:51,920 --> 00:08:58,760 som blev transporteret ud i rummet af NASA’s rumfærge. Den næste skulle efter planen have været i 2005, 72 00:08:58,920 --> 00:09:03,160 men den blev desværre aflyst som en konsekvens af det tragiske Columbia styrt. 73 00:09:04,240 --> 00:09:06,760 Hubble’s fremtid er usikker. 74 00:09:08,320 --> 00:09:12,920 Det var oprindeligt designet til at kunne holde i 15 år, men den forventede levetid er nu sat til over 20 år. 75 00:09:14,920 --> 00:09:19,400 Hubble producerer stadig de mest fantastiske resultater astronomer har set 76 00:09:19,400 --> 00:09:21,600 så vil Hubbles vigtige mission ende på et tidspunkt. 77 00:09:21,760 --> 00:09:27,000 En ubemandet sonde vil hæfte sig fast på Hubble i dens bane omkring Jorden. 78 00:09:27,080 --> 00:09:31,320 Når robotten forlader Hubble, efterlader den et raketmodul, som - 79 00:09:37,240 --> 00:09:40,160 efter flere års frugtbar observation - 80 00:09:40,160 --> 00:09:46,160 kan bruges af ingeniører på jorden til at styre Hubbles endelige nedstigning 81 00:09:46,160 --> 00:09:51,320 i atmosfæren til en fredelig grav i det dybe ocean. 82 00:09:51,320 --> 00:09:53,160 Men pensioneringen af Hubble rumteleskopet 83 00:09:54,400 --> 00:10:02,600 vil ikke signalere enden på vores uovertrufne syn på Universet. Den vil snarere markere en ny start 84 00:10:03,840 --> 00:10:05,520 på en æra af endnu mere forbløffende billeder og opdagelser fra rummet. 85 00:10:05,520 --> 00:10:09,760 For Hubble har en afløser. 86 00:10:09,760 --> 00:10:15,760 Allerede nu designer man James Webb rumteleskopet, og det bliver måske opsendt så tidligt som i 2011. 87 00:10:39,840 --> 00:10:45,960 Når den dag kommer håber forskerne at James Webb rumteleskopet vil hjælpe med at opdage 88 00:10:45,960 --> 00:10:50,560 og forstå endnu mere om vores fascinerende univers. 89 00:10:50,560 --> 00:10:54,160 FOKUS PÅ HUBBLE 90 00:10:54,160 --> 00:11:00,800 Hubble er et opgraderbart, rumbaseret teleskop, der kredser om Jorden i en bane i næsten 600 km's højde. 91 00:11:00,800 --> 00:11:09,440 Her er det placeret over det meste af vores billedforvrængende atmosfære. 92 00:11:09,440 --> 00:11:12,760 Det tager ca. 97 minutter at foretage et omløb rundt om Jorden. 93 00:11:12,760 --> 00:11:16,400 Det er bygget til at tage højopløsningsbilleder og skarpere spektre 94 00:11:16,400 --> 00:11:20,360 end det er muligt at tage fra jordoverfladen, hvor stjernernes blinken sætter en grænse for klarheden af billederne. 95 00:11:20,360 --> 00:11:29,440 For at samle så meget lys som muligt fra de svage objekter der studeres 96 00:11:31,560 --> 00:11:32,840 skal ethvert teleskop have så stort et spejl som muligt. 97 00:11:32,840 --> 00:11:36,120 Selv om Hubbleteleskopet kun har et relativt lille spejl med en diameter på 2,4 meter, 98 00:11:36,120 --> 00:11:40,040 kan det alligevel klare sig i konkurrencen med jordbaserede teleskoper der er 10-20 gange større. 99 00:11:40,040 --> 00:11:43,360 Hubble er en stor satellit, 100 00:11:43,360 --> 00:11:48,760 ca. 16 m lang, eller på størrelse med en lille bus. 101 00:11:48,760 --> 00:11:52,040 Den er også et af de mest komplicerede stykker teknologi man nogen sinde har bygget. 102 00:11:52,040 --> 00:11:56,040 Den indeholder 3000 sensorer, der konstant aflæser temperaturer, 103 00:11:56,040 --> 00:11:59,840 strømstyrker og mere til, så teknikere på jorden hele tiden kan holde øje med det hele. 104 00:11:59,840 --> 00:12:06,600 Observationstid på Hubble er en værdifuld vare. 105 00:12:06,600 --> 00:12:13,080 Astronomer verden over beder altid om langt mere tid end der er til rådighed. 106 00:12:15,400 --> 00:12:20,200 At holde Hubble i funktion 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen er ikke altid helt let. 107 00:12:23,440 --> 00:12:28,520 Der må ikke mistes et enkelt sekund, og alle opgaver, enten observationsopgaver eller "husholdningsopgaver", 108 00:12:30,600 --> 00:12:34,520 så som at flytte teleskopet eller hente en ny observationsplan, er nøje planlagt. 109 00:12:34,520 --> 00:12:43,440 For astronomer er de vigtigste komponenter i Hubble de videnskabelige instrumenter. 110 00:12:44,960 --> 00:12:50,360 Der er to områder med instrumenter, her og her. 111 00:12:50,360 --> 00:12:56,160 De forskellige instrumenter tjener forskellige formål - nogle er bedst til at tage billeder 112 00:12:59,680 --> 00:13:04,560 og andre er bedst til at dissekere lyset fra stjerner og galakser ved at brede det ud til et regnbueagtigt spektrum. 113 00:13:08,840 --> 00:13:16,400 Hubbles enestående udsigtspunkt i rummet giver mulighed for at observere det infrarøde og ultraviolette lys 114 00:13:16,400 --> 00:13:24,960 som ellers bliver filtreret fra af atmosfæren inden det når teleskoper på jordoverfladen. 115 00:13:29,520 --> 00:13:34,240 Disse former for lys afslører egenskaber ved de himmelske objekter, som ellers er skjult for os. 116 00:13:34,240 --> 00:13:40,640 Nogle instrumenter, som ACS - et avanceret undersøgelseskamera - er bedre til ultraviolette observationer, 117 00:13:42,920 --> 00:13:50,960 andre, som NICMOS - et nær-infrarødt kamera og spektrograf - er bedst til infrarøde observationer. 118 00:13:50,960 --> 00:13:55,360 Forskellige mekaniske og elektriske komponenter holder Hubble kørende. 119 00:13:55,360 --> 00:14:00,360 Strømmen til Hubble kommer fra solfangere på siden, som omformer sollys til elektricitet. 120 00:14:01,920 --> 00:14:06,840 Gyroskoper og stjernekameraer holder Hubble på ret køl, og sørger for, at det peger i den rigtige retning - ikke for tæt på Solen, 121 00:14:06,840 --> 00:14:08,840 Månen eller Jorden, da lyset fra disse lysstærke objekter ville ødelægge de lysfølsomme instrumenter, 122 00:14:10,000 --> 00:14:15,040 og præcist i retningen af de objekter, der studeres i timevis i træk. 123 00:14:15,040 --> 00:14:20,120 Hubble har adskillige kommunikationsantenner på siden, som er nødvendige for at sende 124 00:14:22,320 --> 00:14:32,160 observationer og andre data ned til jorden. 125 00:14:35,960 --> 00:14:40,400 Hubble sender i første omgang sine data til en anden satellit, 126 00:14:40,400 --> 00:14:44,320 som så sender signalet ned til White Sands i den amerikanske stat New Mexico. 127 00:14:44,320 --> 00:14:48,560 Observationerne sendes så fra det amerikanske NASA til Europa, hvor de opbevares i et gigantisk data-arkiv i München. 128 00:14:52,560 --> 00:14:56,440 Intet land kunne alene have givet sig i kast med et så enormt projekt. 129 00:14:56,440 --> 00:15:02,120 Hubble har været et stort samarbejdsprojekt mellem NASA og ESA, 130 00:15:02,120 --> 00:15:06,200 det europæiske rumagentur, fra et tidligt tidspunkt. 131 00:15:07,560 --> 00:15:10,240 Hubble har haft afgørende betydning for europæisk astronomi. 132 00:15:10,920 --> 00:15:17,240 Europæiske astronomer er garanteret 15% af observationstiden på Hubble, 133 00:15:17,240 --> 00:15:24,200 hvilket har resulteret i tusinder af videnskabelige publikationer gennem årene. 134 00:15:44,680 --> 00:15:47,240 To forskellige grupper bestående af europæiske specialister arbejder med Hubble. 135 00:15:47,920 --> 00:15:54,000 I øjeblikket arbejder 15 forskere fra ESA på det amerikanske, videnskabelige rumteleskopinstitut 136 00:15:55,760 --> 00:16:00,760 og 20 andre udgør det europæiske rumteleskops koordinationsfacilitet i München i Tyskland. 137 00:16:04,520 --> 00:16:09,080 PLANETERNES VERDEN 138 00:16:10,320 --> 00:16:13,840 Rummet er grænseløst. 139 00:16:13,840 --> 00:16:18,400 I det uendelige univers er vores nærmeste familie de andre objekter i solsystemet. 140 00:16:24,400 --> 00:16:30,680 Vi deler oprindelse og skæbne med dem … 141 00:16:30,680 --> 00:16:37,000 Vores solsystem blev dannet for ca. 4,5 milliarder år siden ud af en kæmpe gassky. 142 00:16:37,000 --> 00:16:46,600 Ironisk nok er det sandsynligvis den dødelige kraft i det thermonukleare brag 143 00:16:48,680 --> 00:16:53,160 fra en nærliggende stjernes død, der var den direkte anledning til vores skabelse… 144 00:16:53,840 --> 00:17:00,680 Den dødbringende kraft fra eksplosionen er måske netop det, der har forstyrret den fine ligevægt i den oprindelige gassky, 145 00:17:01,680 --> 00:17:09,840 hvorved noget af stoffet er faldet sammen ind mod centrum og har skabt en ny stjerne, vores Sol. 146 00:17:09,840 --> 00:17:14,920 en minimal procentdel af den sammenfaldende masse er blevet til den multifacetterede variation vi ser i dag i Solsystemet. 147 00:17:14,920 --> 00:17:19,240 Vi er med andre ord bare resterne efter Solens skabelse. 148 00:17:19,240 --> 00:17:26,520 Planeterne blev skabt i den roterende skive af støv og gas som blev tilbage, da vores moderstjerne blev født. 149 00:17:26,520 --> 00:17:29,680 De jordlignende stenplaneter blev dannet i det indre solsystem, mens de gigantiske gasplaneter blev dannet længere ude. 150 00:17:29,680 --> 00:17:36,160 Og så, da en hård vind af smadrede atomer begyndte at blæse fra Solen, 151 00:17:40,080 --> 00:17:44,160 eller måske fra nærliggende varme stjerner eller en nærliggende supernova - 152 00:17:49,840 --> 00:17:56,400 kunne kun planeter af en vis størrelse fastholde deres gasholdige omgivelser og de sidste rester af tågebankerne 153 00:17:56,400 --> 00:18:02,000 mellem planeterne blev blæst væk. 154 00:18:02,000 --> 00:18:07,520 Så her i vores solsystems lokale zoologiske have af planeter er der kun jordlignende stenplaneter… 155 00:18:07,520 --> 00:18:12,760 … og kæmpe gasplaneter. 156 00:18:12,760 --> 00:18:17,000 Selv i dag findes der ikke noget helt præcist tal for hvor meget masse eller endda hvor mange planeter der er i solsystemet… 157 00:18:17,000 --> 00:18:24,520 Siden man opdagede Pluto i 1930erne og dens måne Charon i 1970erne, 158 00:18:24,520 --> 00:18:30,840 har astronomerne forsøgt at finde ud af, om der er noget derude, bagved den niende planet. 159 00:18:30,840 --> 00:18:37,160 I 2003 skimtede Hubble noget, der bevægede sig hurtigt nok i forhold til baggrunden 160 00:18:37,160 --> 00:18:42,760 af fjerne stjerne til at være et objekt som var en del af vores solsystem. 161 00:18:44,080 --> 00:18:47,680 Man anslog objektet til at være på størrelse med en planet, og den blev navngivet Sedna, efter en inuit gudinde. 162 00:18:47,680 --> 00:18:51,840 Sedna kan være op til 1500 km i diameter, det er tre fjerdedele af Plutos størrelse, 163 00:18:51,840 --> 00:18:56,080 men den er så langt væk, at den kun ser ud som en samling pixler selv for Hubble. 164 00:18:56,080 --> 00:19:00,760 Ikke desto mindre er den det største objekt der er opdaget i solsystemet siden Pluto. 165 00:19:03,000 --> 00:19:05,520 Solen er ca. 15 milliarder km fra Sedna 166 00:19:05,520 --> 00:19:11,000 - det er 100 gange så langt som afstanden fra Jorden til Solen - 167 00:19:11,000 --> 00:19:13,680 og den giver ikke mere lys og varme end Fuldmånen gør her på Jorden. 168 00:19:13,680 --> 00:19:18,240 Så Sedna er indhyllet i en evig trist vinter… 169 00:19:19,160 --> 00:19:24,520 Sedna er ikke det eneste mystiske objekt derude. 170 00:19:24,520 --> 00:19:34,000 Affald fra planeternes dannelse flyder stadig alle vegne i solsystemet, i form af asteroider 171 00:19:34,000 --> 00:19:41,000 og kometer af forskellig form og størrelse. 172 00:19:41,000 --> 00:19:49,920 Nogle gange leder deres baner dem på en katastrofekurs … 173 00:19:49,920 --> 00:19:56,080 Hubble rumteleskopet var vidne til den sidste rejse for kometen Shoemaker-Levy 9… 174 00:20:58,080 --> 00:21:04,240 Den blev flået i mange stykker af Jupiters tyngdekraft, da den passerede den tunge planet i sommeren 1992. 175 00:21:04,240 --> 00:21:09,000 To år senere kom disse stykker tilbage, og de dykkede direkte ind i hjertet af Jupiters atmosfære. 176 00:21:09,000 --> 00:21:18,400 Hubble fulgte kometfragmenterne på deres sidste rejse, og optog fantastiske høj-opløsningsbilleder af nedslagsarrene. 177 00:21:32,000 --> 00:21:36,840 Vores jord kunne snildt være i bare et af disse planetariske blå mærker… 178 00:21:36,840 --> 00:21:40,320 Rumsonder med sofistikerede instrumenter sendes ofte til planeterne i solsystemet. 179 00:22:00,920 --> 00:22:06,680 Rumsonderne leverer nærbilleder af disse fjerne egne. 180 00:22:06,680 --> 00:22:10,600 Hubble leverer også sin helt egen service, ved at åbne et vindue til Solsystemet, som aldrig bliver lukket. 181 00:22:21,920 --> 00:22:26,600 Det er på den måde vi har fået uovertrufne billeder af storme på andre planeter, 182 00:22:26,600 --> 00:22:32,520 … de skiftende årstider 183 00:22:33,600 --> 00:22:37,840 …og indblik i andre atmosfæriske begivenheder som aurorae, 184 00:22:37,840 --> 00:22:42,920 det vi på jorden kalder nordlys og sydlys. 185 00:22:47,320 --> 00:22:51,840 Selv om solsystemet helt sikkert stadig har mange overraskelser gemt til os, 186 00:22:51,840 --> 00:22:55,840 har Hubble også vendt blikket mod andre stjerner, på udkig efter planetsystemer. 187 00:22:55,840 --> 00:23:01,240 Astronomer er begyndt at lede efter liv andre steder i universet. 188 00:23:01,240 --> 00:23:07,760 Til at begynde med koncentrerer de sig om at søge efter jordlignende planeter. 189 00:23:07,760 --> 00:23:13,000 Hubble lavede i 2001 den første direkte registrering af en atmosfære 190 00:23:15,000 --> 00:23:19,760 omkring en ekstrasolar planet og fastslog delvist dens sammensætning. 191 00:23:19,760 --> 00:23:23,600 Ved at måle den kemiske sammensætning af atmosfærerne omkring ekstrasolare planeter vil vi en dag 192 00:23:23,600 --> 00:23:33,400 kunne søge efter sporene efter liv udenfor Jorden. Alle levende organismer trækker vejret 193 00:23:33,400 --> 00:23:37,400 og det ændrer sammensætningen af atmosfæren på en direkte målbar måde. 194 00:23:37,400 --> 00:23:42,400 Astronomer mener at der er mange planetsystemer magen til vores, 195 00:23:42,400 --> 00:23:50,520 som kredser rundt om andre stjerner i galaksen. 196 00:23:52,080 --> 00:23:59,600 Fødsel, liv, død og genfødsel af stjerner fortsætter i en uendelig cyklus, hvori stjerner, 197 00:24:18,520 --> 00:24:23,680 født af støv og gas, vil skinne i millioner eller milliarder af år, 198 00:24:23,680 --> 00:24:26,360 dø, og komme igen som gas og støv til skabelsen af nye stjerner. 199 00:24:26,360 --> 00:24:30,880 Blandt biprodukterne af denne uendelige proces er planeter og alle de kemikalier der gør livet muligt. 200 00:24:35,160 --> 00:24:37,360 Så livets uendelige tidevand fortsætter gennem universets udstrakte vidder … 201 00:24:37,360 --> 00:24:43,920 STJERNELIV 202 00:24:43,920 --> 00:24:47,760 Solen, som vi kalder vores livgivende energikilde, er en stjerne. 203 00:24:47,760 --> 00:24:54,120 En helt almindelig stjerne, 204 00:24:54,120 --> 00:24:57,640 som ikke adskiller sig synderligt fra de milliarder af andre stjerner, som vi kan se i vores galakse. 205 00:24:57,640 --> 00:25:05,320 En stjerne er blot en stor glødende gaskugle. 206 00:25:05,320 --> 00:25:08,800 Den dannes af en sammenpresset gassky og har en konstant energiudstråling gennem hele sin levetid, 207 00:25:08,800 --> 00:25:15,240 idet der i dens midte foregår en stadig kæde af kernereaktioner. 208 00:25:15,240 --> 00:25:24,200 De fleste stjerner smelter brintkerner sammen til heliumkerner igennem en proces, som kaldes kernefusion - 209 00:25:26,120 --> 00:25:30,040 - den samme proces som giver brintbomben dens enorme ødelæggende kraft. 210 00:25:30,040 --> 00:25:34,440 Man kan faktisk sige, at stjerner er kernefabrikker, som omdanner lette kerner til tunge via en række fusionsprocesser. 211 00:25:34,440 --> 00:25:39,000 De vil fortsætte med at lyse indtil de løber tør for "brændstof". 212 00:25:39,000 --> 00:25:43,200 Så dette er en stjerne's liv: en stille start, en lang, stabil udvikling og en sommetider voldsom død.. 213 00:25:43,200 --> 00:25:49,800 Men hvordan kan vi være sikre på dette forløb, når et stjerneliv er en million gange eller mere længere end et menneskeliv? 214 00:25:49,800 --> 00:25:52,760 For at undersøge en bestemt organisme's livscyklus her på Jorden 215 00:25:52,760 --> 00:25:56,680 er det ikke nødvendigt at følge et enkelt individs hele livsforløb. 216 00:25:56,680 --> 00:26:00,160 I stedet kan vi observere mange organismer af en bestemt slags på een gang. 217 00:26:00,160 --> 00:26:03,160 På den måde vil vi kunne se de forskellige faser af deres livscyklus. 218 00:26:03,160 --> 00:26:08,160 På samme måde som et livsstadie i en persons liv er et slags øjebliksbillede på menneskehedens samlede livserfaring. 219 00:26:08,160 --> 00:26:10,040 Og ligeså er det med stjerner... 220 00:26:10,040 --> 00:26:15,440 Stjerner lever og dør over millioner, endda milliarder år. 221 00:26:15,440 --> 00:26:17,520 Selv de mest kortlivede stjerner lever mindst en million år 222 00:26:17,520 --> 00:26:22,920 - længere end hele menneskehedens historie! 223 00:26:22,920 --> 00:26:26,400 Derfor observerer man ekstremt sjældent aldersrelaterede forandringer i individuelle stjerner. 224 00:26:39,840 --> 00:26:46,160 For at sammensætte et billede af et helt stjerneliv fra fødsel til død 225 00:26:46,160 --> 00:26:50,760 er vi nødt til at undersøge forskellige stjerner 226 00:26:50,760 --> 00:26:56,960 som befinder sig i forskellige faser af deres liv. 227 00:26:56,960 --> 00:27:09,320 Hubble's skarpe øje har vist os stjerners kaotiske fødsel og 228 00:27:49,560 --> 00:27:53,320 bragt os mange andre farverige, detaljerede og forbløffende billeder. 229 00:27:53,320 --> 00:27:57,840 Stjernefødsler i nærliggende "barselsafdelinger" kan bruges som tidsmaskiner, 230 00:27:57,840 --> 00:28:02,000 hvor vi kan spole tilbage og se de begivenheder der skabte vores Solsystem. 231 00:28:08,280 --> 00:28:12,840 Hubble har tit måttet arbejde hårdt for at få fat i disse data, da vigtige detaljer om 232 00:28:12,840 --> 00:28:16,840 vores oprindelse ligger skjult bag støvfyldte, glødende molekylskyer. 233 00:28:24,000 --> 00:28:28,160 Stjerner fødes overalt i Universet lige nu. 234 00:28:28,160 --> 00:28:33,240 Enorme glødende søjler bestående af støvet brintgas vogter over deres vugger, 235 00:28:33,240 --> 00:28:38,280 som soler sig i lyset af nærliggende nydannede stjerner. 236 00:28:38,280 --> 00:28:45,800 Hubble's evne til at se infrarødt lys giver den mulighed for at trænge igennem 237 00:28:51,560 --> 00:28:56,680 både støvet og gassen og dermed observere nyfødte stjerner som aldrig før. 238 00:28:56,680 --> 00:29:01,040 En af de mest spændende af Hubble's mange opdagelser var observationen af støvskiver 239 00:29:01,040 --> 00:29:10,080 omkring nogle nyfødte stjerner dybt inde i Oriontågen. 240 00:29:16,640 --> 00:29:19,840 Her ser vi faktisk dannelsen af nye solsystemer - steder hvor også planeter bliver dannet. 241 00:29:19,840 --> 00:29:25,200 På samme måde som de gjorde i vores eget Solsystem for fire og en halv milliard år siden. 242 00:29:25,200 --> 00:29:29,800 I de første stadier af deres liv kan stjernerne forsyne sig med gas fra den sky, som de oprindeligt er blevet dannet af. 243 00:29:34,800 --> 00:29:41,120 Stof på vej ind i stjernen skaber bobler eller oven i købet såkaldte "jets" 244 00:29:41,120 --> 00:29:46,280 idet det bliver varmet op og skudt af sted langs en bane som følger stjernens rotationsakse, på samme måde som en akse gennem et hjul. 245 00:29:52,360 --> 00:29:57,440 Ofte fødes mange stjerner af den samme sky af gas og støv. 246 00:29:59,120 --> 00:30:08,000 Nogle af dem bliver måske sammen gennem hele deres liv og holder trit med hinanden mens de udvikler sig, 247 00:30:08,000 --> 00:30:15,720 som barndomsvenner, som man beholder for livet. 248 00:30:15,720 --> 00:30:19,600 Ofte vil stjerner i en hob have samme alder, men forskellige masser. 249 00:30:19,600 --> 00:30:28,120 Og dette betyder, at der venter dem meget forskellige skæbner. 250 00:30:29,520 --> 00:30:33,520 I forhold til en stjernes levetid er den menneskelige eksistens blot et øjeblik. 251 00:30:33,520 --> 00:30:39,760 Derfor kan man kun håbe på at være heldig at observere en overgang mellem de forskellige stadier i en stjernes liv. 252 00:30:39,760 --> 00:30:46,000 I løbet af femten meget produktive år har Hubble givet os muligheden for at observere nogle stjerner ældes "live". 253 00:30:46,000 --> 00:30:51,680 Teleskopet har produceret forbløffende "film", som giver os chancen for at se 254 00:30:51,680 --> 00:30:59,520 hvordan nogle af dem faktisk ændrer deres udseende i løbet af denne astronomisk set utroligt korte tid. 255 00:30:59,520 --> 00:31:03,680 De tungeste stjerner ender deres liv voldsomt, 256 00:31:03,680 --> 00:31:08,520 eksploderende i kæmpemæssige eksplosioner kendt som supernovae. 257 00:31:08,520 --> 00:31:15,760 I et par fantastiske måneder bliver de til de mest lysstærke objekter i hele Universet, 258 00:31:15,760 --> 00:31:25,040 og lyser kraftigere end resten af stjernerne i deres galakse tilsammen. 259 00:31:27,160 --> 00:31:30,640 Hubble har siden opsendelsen i 1990 fulgt dramaet i supernova 1987A, 260 00:31:30,640 --> 00:31:36,120 den nærmeste eksploderende stjerne i moderne tid. 261 00:31:36,120 --> 00:31:43,120 Teleskopet har holdt nøje øje med en gasring omkring supernovabraget. 262 00:31:43,120 --> 00:31:48,680 Hubble har observeret opståen af lyse pletter langs denne ring, pletter som ligner skinnende ædelsten på en halskæde. 263 00:31:48,680 --> 00:31:54,080 Disse kosmiske perler bliver oplyst af supersoniske chokbølger udsendt under stjernens eksplosion. 264 00:31:54,080 --> 00:31:58,640 Ruinerne efter en eksploderet stjerne kan gemme kraftige energikilder. 265 00:31:58,640 --> 00:32:02,040 Hubble har undersøgt Krabbetågens mystiske centrale område, de sørgelige rester fra en eksplosion, 266 00:32:02,040 --> 00:32:05,800 som blev levende beskrevet af kinesiske astronomer i år 1054, og blotlagt dette områdes dynamiske centrum. 267 00:32:05,800 --> 00:32:10,240 Det inderste område i denne tåge huser en speciel slags stjerne, en pulsar. 268 00:32:10,240 --> 00:32:14,280 Som et fyrtårn udsender denne stjerne lys og energi i en kegle, mens den roterer. 269 00:32:14,280 --> 00:32:18,600 Og dette sørger for energi til den store sky af gas og støv omkring stjernen. 270 00:32:18,600 --> 00:32:22,320 Det er dog ikke alle stjerner, der ender deres liv så voldsomt. 271 00:32:22,320 --> 00:32:29,320 Sol-lignende stjerner køler af, så snart de løber tør for brint. 272 00:32:29,320 --> 00:32:34,080 Det centrale område kollapser ind i sig selv og de tungere grundstoffer begynder at blive forbrændt, 273 00:32:35,880 --> 00:32:44,880 hvilket får de ydre områder til at udvide sig og begynde at sive langsomt ud i rummet. 274 00:32:44,880 --> 00:32:50,120 I denne fase af en stjernes liv kaldes den en "rød kæmpe". 275 00:32:50,120 --> 00:32:54,320 Vores Sol vil blive til en rød kæmpe om nogle få milliarder år. 276 00:32:54,320 --> 00:32:59,720 Til den tid vil den udvide sig så meget, at den vil sluge Merkur, Venus - og også vores planet. 277 00:32:59,720 --> 00:33:05,360 Men disse stjerner er ikke helt færdige endnu. De kan stadig blive til noget helt ekstraordinært… 278 00:33:07,000 --> 00:33:09,440 Lige inden de trækker vejret sidste gang, får stjerner som vores Sol deres store øjeblik i rampelyset. 279 00:33:09,440 --> 00:33:14,200 I de sidste faser af kernefusion vil de stellare vinde blæse udad fra stjernen, 280 00:33:14,200 --> 00:33:17,520 hvilket får den røde kæmpe til at svulme op til enorme dimensioner. 281 00:33:17,520 --> 00:33:24,920 I hjertet af denne udvidelse vil den blotlagte kerne fylde de tynde ydre områder med kraftigt 282 00:33:32,120 --> 00:33:36,920 lys og få dem til at lyse op med et glødende skær. 283 00:33:36,920 --> 00:33:44,840 For de tidlige astronomer så disse bemærkelsesværdige objekter en smule 284 00:33:44,840 --> 00:33:51,720 ud til at ligne den nyligt opdagede planet Uranus, 285 00:34:13,000 --> 00:34:18,080 og derfor blev de kendt som planetariske tåger. 286 00:34:18,080 --> 00:34:24,160 Hubble's viser os, at planetariske tåger er som sommerfugle - ikke to er ens. 287 00:34:24,160 --> 00:34:32,280 Hubble's fantastiske samling af planetariske tåger viser overraskende indviklede 288 00:34:32,280 --> 00:34:38,000 glødende mønstre: hjullignende formationer, hvirvlende strømme, elegante pokalformer, 289 00:34:38,000 --> 00:34:44,320 tøndeformationer, eller endda udstødningsgasser fra en raket. 290 00:34:44,320 --> 00:34:50,320 Fra dets position højt over den generende atmosfære er Hubble det eneste teleskop 291 00:34:50,320 --> 00:34:54,920 som kan observere de fine detaljer i de opsvulmede ydre lag af disse døende stjerner. 292 00:34:54,920 --> 00:34:59,160 Her skifter vi frem og tilbage mellem Hubble-billeder fra 1994 og 2002. 293 00:34:59,160 --> 00:35:03,040 Et af de største gåder i moderne astrofysik er hvordan en simpel 294 00:35:08,720 --> 00:35:15,600 gaskugle som vores Sol kan give ophav til disse indviklede strukturer..!! 295 00:35:15,600 --> 00:35:20,920 For nogle planetariske tåger ser det ud som om en kosmisk græsplænesprinkler har skabt disse 296 00:35:20,920 --> 00:35:27,560 strømninger som sprøjter ud til modsatte sider. 297 00:35:27,560 --> 00:35:33,760 …Eller kan disse forbavsende mønstre være skabt af en 298 00:35:33,760 --> 00:35:36,600 nabostjernes magnetfelt, som former den udsendte gas i strømme? 299 00:35:36,600 --> 00:35:40,520 Hvad der end forårsager dem, vil disse kosmiske blomster blive opløst ud i rummet i løbet af blot nogle få tusinde år. 300 00:35:40,520 --> 00:35:47,520 På samme måde som rigtige blomster gøder deres omgivelser, når de dekomponerer, 301 00:35:47,520 --> 00:35:54,800 vil de grundstoffer, som stjernen har produceret i løbet af sit liv, blive spredt af den planetariske tåge 302 00:35:54,800 --> 00:36:00,360 og være med til at bidrage til det råmateriale, som dannelsen af nye generationer af 303 00:36:00,360 --> 00:36:06,600 stjerner, planeter og muligvis liv skal bruge. 304 00:36:06,600 --> 00:36:17,000 Fordi de forsvinder så hurtigt set over en kosmisk tidsskala, 305 00:36:33,640 --> 00:36:38,800 er der til et givet tidspunkt aldrig flere end omkring 1500 planetariske tåger i vores Mælkevej. 306 00:36:38,800 --> 00:36:46,040 Et mere varigt monument til den døde stjerne er den lille-bitte rest den efterlader. 307 00:36:46,040 --> 00:36:53,080 Kendt som hvide dværge, er disse overordentligt tætte stjerner på størrelse med Jorden 308 00:36:53,080 --> 00:36:59,120 dømt til at tilbringe resten af evigheden med at lække deres overskydende varme ud i rummet, 309 00:36:59,120 --> 00:37:05,240 indtil de til sidst opnår den samme kølige temperatur som resten af Universet, -270 grader Celsius. 310 00:37:05,240 --> 00:37:10,240 KOSMISKE KOLLISIONER 311 00:37:29,000 --> 00:37:35,120 Vi bor inde i et enormt system af stjerner, en galakse, bedre kendt som Mælkevejen. 312 00:37:36,640 --> 00:37:43,080 Set udefra er Mælkevejen en gigantisk spiral, som består af en central bule, omfavnet af lange arme. 313 00:37:43,080 --> 00:37:45,160 Hele systemet roterer langsomt. Mellem stjernerne er der store mængder støv og gas, 314 00:37:45,160 --> 00:37:52,680 som vi kan se, og så er der noget ukendt materiale vi ikke kan se, og som vi derfor kalder mørkt stof. 315 00:37:53,680 --> 00:38:00,360 Langt fra centrum, ude i den ene arm, i Mælkevejens forstæder, 316 00:38:00,360 --> 00:38:08,400 ligger der et lille stjernesystem, Solsystemet, vores hjem. 317 00:38:08,560 --> 00:38:16,000 Når vi ser op på en stjerneklar nat, kan vi se omkring 5000 af de nærmeste stjerner. 318 00:38:27,160 --> 00:38:31,800 På grund af det støvtæppe som dækker rummet, skal vore øjne anstrenge sig meget 319 00:38:31,840 --> 00:38:37,280 for at se længere end 1000 lysår væk. 320 00:38:40,120 --> 00:38:46,400 Så uden et teleskop kan vi kun se en lillebitte del af Mælkevejen, som er 100.000 lysår bred. 321 00:38:46,400 --> 00:38:51,520 Mælkevejen indeholder 100 milliarder stjerner, mange af dem ligesom vores Sol!! 322 00:38:53,960 --> 00:39:00,680 Selv om adskillige hundrede tusinder millioner er et næsten ubegribeligt stort tal, så er det kun begyndelsen. 323 00:39:01,360 --> 00:39:07,000 Astronomer mener, at der er mere end 100 milliarder galakser i Universet. Gad vist hvor mange stjerner det er? 324 00:39:07,000 --> 00:39:10,440 I en håndfuld sand kan der nemt være 50.000 sandkorn. Stadig vil der på en hel sandstrand 325 00:39:30,920 --> 00:39:34,880 kun lige være sandkorn nok til at hvert korn kan repræsentere en stjerne i Mælkevejen. 326 00:39:34,880 --> 00:39:39,000 Der er så mange stjerner i universet, at vi skal tælle sandkorn på enhver strand 327 00:39:39,000 --> 00:39:44,080 på hele jorden for bare at komme i nærheden af det rigtige tal! 328 00:39:44,880 --> 00:39:47,000 Lad os tage et sandkorn, 1 millimeter i diameter, og placere det hér, for at repræsentere Solens størrelse. 329 00:39:47,000 --> 00:39:53,160 Hvis vi begyndte at gå af sted mod den nærmeste stjerne, ville det tage os det meste af en dag for at fuldføre den rejse, 330 00:40:01,920 --> 00:40:05,880 da den nærmeste stjerne ville ligge næsten 30 km væk. 331 00:40:05,880 --> 00:40:12,920 Så galakser er mest af alt store samlinger af ingenting. 332 00:40:12,920 --> 00:40:20,640 Hvis vi kunne presse alle stjernerne i Mælkevejen sammen, 333 00:40:20,640 --> 00:40:23,400 kunne de nemt passe i mellemrummet mellem vores stjerne og den nærmeste stjerne. 334 00:40:23,400 --> 00:40:28,000 Faktisk ville vi, for at udfylde det volumen, 335 00:40:28,800 --> 00:40:35,000 være nødt til at pakke det med alle de stjerner der er i alle galakserne i hele universet!! 336 00:40:35,000 --> 00:40:42,320 Når man ser på nattehimlen ser universet ubevægeligt ud. 337 00:41:26,520 --> 00:41:32,840 Det er fordi et menneskes livstid blot er en enkelt dråbe i universets store ocean af tid. 338 00:41:32,840 --> 00:41:40,880 Faktisk er universet i konstant bevægelse, men vi skulle holde øje med universet i langt længere tid end et menneskeliv 339 00:41:40,880 --> 00:41:51,920 for at få øje på den bevægelse på nattehimlen. 340 00:42:08,640 --> 00:42:14,200 Hvis vi havde tid nok, kunne vi se stjerner og galakser bevæge sig. 341 00:42:14,200 --> 00:42:17,520 Stjerner kredser omkring Mælkevejens centrum og galakser trækkes imod hinanden af tyngdekraften. 342 00:42:17,520 --> 00:42:22,720 Nogle gange støder de endda sammen. Hubble har set adskillige galakser støde sammen. 343 00:42:22,720 --> 00:42:28,800 Som majestætiske skibe i den dybeste nat, kan galakser glide tættere og tættere sammen 344 00:42:28,800 --> 00:42:34,560 indtil deres indbyrdes gravitationelle vekselvirkning begynder at forme dem i komplicerede mønstre, indtil de er endeligt 345 00:42:34,560 --> 00:42:39,160 og uigenkaldeligt vævet sammen. Det er en vidtstrakt kosmisk dans med tyngdekraften som koreograf. 346 00:42:39,160 --> 00:42:46,720 Når to galakser støder sammen er det ikke på samme måde som når to biler eller to billardkugler støder sammen, 347 00:42:46,720 --> 00:42:51,920 det svarer mere til det der sker, når man fletter fingre. 348 00:42:51,920 --> 00:42:56,400 De fleste stjerner i galakserne vil gennemleve kollisionen helt uskadte. 349 00:42:56,400 --> 00:43:01,240 Det værste der kan ske er, at tyngdekraften vil slynge dem ud sammen med støv og gas som laver en lang hale 350 00:43:03,640 --> 00:43:07,760 der strækker sig over hundrede tusinde lysår eller mere. De to galakser, 351 00:43:07,760 --> 00:43:15,800 fanget i deres dødelige gravitationelle omfavnelse, vil fortsætte med at kredse om hinanden, 352 00:43:19,720 --> 00:43:25,240 og rive mere gas og flere stjerner ud for at øge halernes omfang. Til sidst, milliarder af år fra nu, 353 00:43:25,240 --> 00:43:31,320 vil de to galakser slå sig ned som en enkelt, sammenbragt galakse. 354 00:43:31,320 --> 00:43:34,040 Man mener, at mange af de galakser vi ser i dag, inklusive Mælkevejen, 355 00:43:34,040 --> 00:43:40,360 er sammensmeltninger af flere mindre galakser, som har fundet sted over milliarder af år. 356 00:43:40,360 --> 00:43:45,920 Antændt af de kolossale og voldelige vekselvirkninger mellem galakser, 357 00:43:45,920 --> 00:43:50,160 dannes stjerner ud af store skyer af gas, i et fyrværkeribrag der skaber brillante blå stjernehobe. 358 00:43:50,160 --> 00:43:55,520 Vores egen Mælkevej er på kollisionskurs med den nærmeste galakse, Andromeda-galaksen. 359 00:43:56,200 --> 00:44:00,680 De nærmer sig hinanden med næsten 500000 kilometer i timen, og om tre milliarder år 360 00:44:01,880 --> 00:44:05,440 vil de støde frontalt sammen. 361 00:44:05,440 --> 00:44:13,640 Det direkte sammenstød mellem de to galakser vil skabe en utrolig sammensmeltning 362 00:44:32,600 --> 00:44:40,960 efter hvilken vores Mælkevej ikke længere vil have den spiralform vi kender. 363 00:44:40,960 --> 00:44:45,880 I stedet vil det udvikle sig til en gigantisk elliptisk galakse, 364 00:44:45,880 --> 00:44:50,880 som indeholder alle stjernerne fra både Mælkevejen og Andromeda-galaksen. 365 00:44:50,880 --> 00:44:54,120 Set fra Jorden vil kollisionen se nogenlunde sådan ud. 366 00:44:54,120 --> 00:44:59,840 Men selv om dette ikke vil ske før om lang, lang tid, 367 00:45:05,320 --> 00:45:07,280 er der lige nu andre af naturens mørke kræfter på spil. 368 00:45:07,760 --> 00:45:10,960 MONSTRE I RUMMET 369 00:45:11,240 --> 00:45:13,680 Sorte huller er universets gådefulde slyngler, de sluger alt på deres vej, og lader intet undslippe. 370 00:45:15,040 --> 00:45:19,960 Så for astronomer udgør midten af et sort hul det ultimative ukendte... 371 00:45:20,880 --> 00:45:25,320 Ingen information kan undslippe fra et sort huls gravitationelle fæstning. 372 00:45:25,880 --> 00:45:27,680 Der er ingen måde at afsløre hvad der befinder sig derinde. 373 00:45:28,960 --> 00:45:34,000 End ikke lys kan undslippe. Så hvordan ved vi overhovedet at de er der?? 374 00:45:35,680 --> 00:45:37,880 Selve det sorte hul kan ikke observeres direkte. 375 00:45:38,880 --> 00:45:45,680 Men astronomer kan studere de indirekte virkninger af et sort hul 376 00:45:49,440 --> 00:45:54,040 for der er en ting som sorte huller har mere end rigeligt af: tyngdekraft. 377 00:45:54,040 --> 00:45:58,200 Hubble's høje opløsning har afsløret de dramatiske forvrængende effekter som sorte huller har på deres omgivelser. 378 00:45:58,200 --> 00:46:04,800 Og ikke bare tyngdekraft. Astronomer har fundet ud af, at når stof er pakket tæt nok sammen 379 00:46:04,800 --> 00:46:12,000 omkring et sort hul, så kan det ringe ligesom en klokke. 380 00:46:12,000 --> 00:46:17,040 Dette er den tone som udsendes af et sort hul, der ligger 250 millioner lysår fra Jorden. 381 00:46:17,040 --> 00:46:22,040 Den giver genklang i stofskiven der omgiver det sorte hul, og er blevet ændret 382 00:46:22,040 --> 00:46:29,440 for at bringe den ind i det frekvensområde vi mennesker kan opfatte. Faktisk er det en B mol, 58 oktaver under det høje C. 383 00:46:33,440 --> 00:46:38,000 Astronomer mener, at sorte huller er singulariter - simple punkter i rummet. 384 00:46:38,000 --> 00:46:45,880 Intet rumfang, ingen udstrækning, men uendelig tæthed! 385 00:46:45,880 --> 00:46:53,080 Sorte huller kan dannes i det endelige kollaps af en ultratung stjerne, mange gange større end Solen. 386 00:46:53,080 --> 00:46:56,920 Det stellare lig der efterlades når en stor stjerne går bort kan være så tungt, at ingen naturlig kraft 387 00:46:56,920 --> 00:47:01,320 kan afholde det fra blive presset sammen af sin egen vægt til et uendeligt lille volumen. 388 00:47:01,320 --> 00:47:05,880 Selv om stoffet tilsyneladende er forsvundet, da det er presset sammen til ingenting, 389 00:47:05,880 --> 00:47:11,000 udøver det stadig en voldsom gravitationel tiltrækning, og stjerner og andre objekter som kommer for tæt på kan blive trukket ind. 390 00:47:20,600 --> 00:47:23,760 Ethvert sort hul har et punkt hvorfra ingen tilbagetrækning er mulig - begivenhedshorisonten. 391 00:47:23,760 --> 00:47:29,520 Når noget - f.eks. en nærliggende stjerne - er trukket ind forbi dette punkt, vil man aldrig se det igen i dette univers. 392 00:47:29,520 --> 00:47:38,120 På dets vej mod begivenhedshorisonten vil den dødsdømte stjerne have en fatal spiralerende bane. 393 00:47:38,120 --> 00:47:42,800 Når stjernen kommer endnu tættere på det sorte hul, 394 00:47:42,800 --> 00:47:46,960 vil det stof der er tættest på hullet føle en stærkere tiltrækning end resten af stjernen, 395 00:47:46,960 --> 00:47:54,000 og stjernen vil blive trukket langstrakt og suget ind mod hullet indtil… 396 00:48:05,560 --> 00:48:10,600 … de enorme tidevandskræfter trækker den i stykker og fortærer den. 397 00:48:10,600 --> 00:48:18,240 Disse objekter har endnu flere besynderlige egenskaber. 398 00:48:18,240 --> 00:48:25,560 De bøjer rumtiden og bremser tidens gang. 399 00:48:25,560 --> 00:48:29,520 Alle objekter der har masse skævvrider rumtidens struktur, men sorte huller gør det i ekstrem grad. 400 00:48:35,600 --> 00:48:39,440 Ifølge Einsteins berømte generelle relativitetsteori 401 00:48:39,440 --> 00:48:42,880 vil en frygtløs rejsende, som turde rejse til et sort hul og hænge over begivenhedshorisonten 402 00:48:42,880 --> 00:48:50,000 uden at blive slugt, kunne komme tilbage og være yngre end de mennesker, han havde efterladt hjemme. 403 00:48:50,000 --> 00:48:57,600 Den mest underlige teori astronomer har fundet på er måske den om ormehuller. 404 00:48:59,880 --> 00:49:06,400 Et ormehul er i bund og grund en genvej gennem rumtiden fra eet punkt i Universet til et andet. 405 00:49:06,400 --> 00:49:10,520 Måske vil ormehuller - hvis de eksisterer - en dag gøre det muligt at rejse mellem forskellige områder i rummet hurtigere 406 00:49:10,520 --> 00:49:15,120 end den tid det ville tage lyset at tilbagelægge den samme afstand i det normale rum. 407 00:49:15,120 --> 00:49:20,160 Hubble har vist, at det er meget sandsynligt, at der er sorte huller i centrum af alle galakser. 408 00:49:21,520 --> 00:49:28,240 Der er et i centrum af Mælkevejen, et gigantisk 409 00:49:28,240 --> 00:49:35,960 super-massivt sort hul, som nok er en million gange større end de sorte huller en døende ultratung stjerne kan lave. 410 00:49:35,960 --> 00:49:41,080 Det kunne være resultatet af sammensmeltningen af mange stjernestore sorte huller som blev til i galaksens fjerne fortid. 411 00:49:41,080 --> 00:49:49,080 Når to galakser kolliderer, vil de sorte huller i deres centre udføre en kompliceret dans. 412 00:49:50,760 --> 00:49:55,680 Lang tid efter de to galakser er smeltet sammen til en enkelt galakse, 413 00:49:55,680 --> 00:49:57,760 vil de centrale sorte huller fortsætte med at kredse om hinanden i hundreder millioner år 414 00:49:57,760 --> 00:50:04,080 før de endeligt smelter sammen til et enkelt massivt sort hul. 415 00:50:04,080 --> 00:50:08,360 Denne sidste proces er så kraftfuld, at den ændrer rumtidens struktur så voldsomt, at vi måske vil kunne observere det 416 00:50:08,360 --> 00:50:11,160 her fra Jorden med en ny type gravitationsbølge-teleskoper eller fra specielle rumfartøjer i omløb om Jorden. 417 00:50:11,160 --> 00:50:15,960 Sammenlignet med de millioner af år det tager for to galakser at smelte sammen, 418 00:50:18,720 --> 00:50:22,120 så er den endelige katastrofe i galaksernes centre relativt kortvarig. Derfor er sandsynligheden for at observere en sådan begivenhed lille. 419 00:50:22,120 --> 00:50:27,840 Indtil for 50 år siden troede astronomer at Universet gennemgående var et fredeligt sted. 420 00:50:27,840 --> 00:50:32,440 Men denne tro kunne ikke være fjernere fra sandheden… 421 00:50:32,440 --> 00:50:38,720 Rummet gennemrystes ofte af voldelige begivenheder: altødelæggende supernovaeksplosioner, 422 00:50:39,400 --> 00:50:47,960 kæmpe galaksesammenstød og den utrolige udløsning af energi 423 00:50:47,960 --> 00:50:55,440 man ser når store mængder stof ramler ned i et sort hul… 424 00:50:55,440 --> 00:51:02,360 Opdagelsen af kvasarer gav os det første klare tegn på denne voldsomme uro … 425 00:51:04,240 --> 00:51:08,800 I et jordbaseret teleskop ser en kvasar ud som en normal stjerne. 426 00:51:08,800 --> 00:51:13,400 Og det er præcis hvad astronomer først troede de var, så de blev kaldt "Quasi-stellare" objekter. 427 00:51:13,400 --> 00:51:17,840 Men kvasarer er rent faktisk meget klarere og langt længere væk end almindelige stjerner… 428 00:51:17,840 --> 00:51:23,000 De lyser klarere end 1000 normale galakser og får deres energi fra supermassive sorte huller. 429 00:51:23,000 --> 00:51:27,400 Stjerner hvis baner er for tæt på bliver flået i stykker og falder ind i kvasaren som vand ville løbe ned i et gigantisk kosmisk afløb. 430 00:51:28,120 --> 00:51:32,000 Den spiralerende gas skaber en tyk skive, som bliver opvarmet til millioner grader af det frie fald mod det sorte hul. 431 00:51:32,000 --> 00:51:35,120 Gassen fyrer sin energi ud i rummet over og under skiven i form af kolossale "jets". 432 00:51:35,120 --> 00:51:40,360 Man finder kvasarer i bemærkelsesværdigt mange forskellige slags galakser, som ofte er i færd med et voldsomt sammenstød. 433 00:51:40,360 --> 00:51:42,960 Der er sandsynligvis en del forskellige mekanismer der kan antænde en kvasar. 434 00:51:42,960 --> 00:51:47,080 Kollisioner mellem to par af galakser kunne være startskuddet til en kvasar, 435 00:51:47,080 --> 00:51:51,560 men Hubble har vist, at selv tilsyneladende normale, isolerede galakser huser kvasarer. 436 00:51:53,560 --> 00:52:01,080 Men kvasarer er ikke de eneste meget energirige objekter som astronomerne har fundet…. 437 00:52:02,800 --> 00:52:06,280 Mens forskere leder efter en bestemt ting, kan de være heldige at støde på en anden, utiltænkt opdagelse. 438 00:52:06,280 --> 00:52:13,600 Den type lykketræf har ofte ændret astronomiens kurs dramatisk. 439 00:52:13,600 --> 00:52:19,880 Gamma Glimtene blev opdaget ved et sådant lykketræf af amerikanske militærsatellitter i de sene 1960ere. 440 00:52:19,880 --> 00:52:24,760 De var på udkig efter sovjetiske atomare prøvesprængninger. 441 00:52:24,760 --> 00:52:31,280 I stedet for at finde de mest kraftfulde detonationer mennesket har produceret, 442 00:52:32,880 --> 00:52:39,360 fandt de nogle af de mest kraftfulde sprængninger i hele Universet…. 443 00:52:39,360 --> 00:52:47,520 Disse uhyrligt energirige udladninger af gammastråler ses mindst en gang om dagen fra tilfældige retninger på himlen. 444 00:52:47,520 --> 00:52:52,080 Selv om Gamma Glimtene kun varer få sekunder, 445 00:52:53,120 --> 00:53:02,400 udløser de typisk en energimængde der svarer til den Mælkevejen udsender i løbet af et par århundreder. 446 00:53:08,760 --> 00:53:16,000 Gammastråler er ikke synlige for det menneskelige øje, så der skal bruges specielle instrumenter for at detektere dem. 447 00:53:16,000 --> 00:53:25,240 I 30 år vidste ingen hvad der forårsagede disse udbrud. 448 00:53:34,000 --> 00:53:38,680 Det var som at se en gammastråle kugle flyve forbi Jorden, uden at få et glimt af den pistol der affyrede kuglen. 449 00:53:38,680 --> 00:53:44,000 Sammen med næsten alle andre teleskoper på Jorden søgte Hubble efter denne "rygende pistol" i mange år. 450 00:53:44,000 --> 00:53:49,120 Det observerede de positioner på himlen hvor man havde set en gammastråle eksplosion, i et forsøg på at finde et eller andet objekt på det sted. 451 00:53:50,320 --> 00:53:55,520 Men indsatsen var forgæves, indtil… 452 00:53:55,520 --> 00:54:04,240 I 1999 var Hubble observationer basis for at fastslå, at disse monstrøse udbrud foregår i fjerne, fjerne galakser. 453 00:54:23,000 --> 00:54:27,360 De kunne skyldes det udbrud der kommer i det sidste altødelæggende kollaps af en supertung stjerne, 454 00:54:27,360 --> 00:54:33,440 … eller det dramatiske møde mellem to meget kompakte objekter som to sorte huller eller to neutronstjerner. 455 00:54:35,560 --> 00:54:41,880 Sorte huller er ubetinget nogle af de mest eksotiske objekter i Universet. 456 00:54:41,880 --> 00:54:48,240 Lige så vel som de kan påvirke stof, kan de også vise deres tilstedeværelse på andre, spektakulære måder, 457 00:54:50,120 --> 00:54:52,720 idet deres kolossale gravitationskraft er i stand til afbøje lys. 458 00:54:52,720 --> 00:54:58,880 Faktisk vil lysstråler som passerer tæt forbi et Sort Hul ikke følge rette linier, 459 00:54:58,880 --> 00:55:04,480 men blive afbøjet ind i nye baner, hvilket skaber et slags naturligt teleskop, som gør det muligt at se længere ud i rummet end man tidligere havde troet var muligt. 460 00:55:04,480 --> 00:55:10,560 GRAVITATIONELLE ILLUSIONER 461 00:55:11,080 --> 00:55:18,240 På samme måde som en vandrende i ørkenen kan komme til at opleve en luftspejling, når lys fra 462 00:55:18,240 --> 00:55:25,040 fjerne genstande afbøjes af den varme luft over jordoverfladen, kan vi komme til at se "luftspejlinger" i Universet. 463 00:55:25,280 --> 00:55:30,080 De spejlinger vi ser med moderne teleskoper som Hubble skyldes dog ikke varm luft, 464 00:55:30,080 --> 00:55:33,480 men fjerne galaksehobe, som udgør enorme massekoncentrationer. 465 00:55:34,960 --> 00:55:42,000 For lang tid siden troede nogle folk på, at Jorden var flad. 466 00:55:44,320 --> 00:55:47,920 Dette er på en måde forståeligt - i hverdagen kan vi ikke se vores planets krumning. 467 00:55:48,600 --> 00:55:53,720 Selve rummet er i virkeligheden krumt, selvom vi ikke kan se det på en stjerneklar nat. 468 00:55:54,320 --> 00:55:59,360 Men rummets krumning giver faktisk ophav til fænomener, som vi kan observere… 469 00:56:01,880 --> 00:56:06,080 En af Albert Einstein's forudsigelser er, at gravitation krummer rummet og at den derfor afbøjer lysstråler, 470 00:56:13,960 --> 00:56:16,920 på samme måde som krusninger på en vandoverflade skaber et mønster af lyse og mørke striber på bunden. 471 00:56:23,000 --> 00:56:26,840 Massive galaksehobe, som ligger mellem os og de fjerne galakser vi observerer, forvrænger og 472 00:56:27,520 --> 00:56:29,240 forstærker lyset på dets vej fra disse galakser til os. 473 00:56:30,520 --> 00:56:34,920 Denne effekt er som at kigge gennem et gigantisk forstørrelsesglas, derfor kaldes effekten Gravitationelle Linser. 474 00:56:35,760 --> 00:56:40,080 De mærkværdige mønstre som skabes af lysstråler der bliver afbøjet af et massivt objekt 475 00:56:40,080 --> 00:56:43,360 afhænger af "linsens" natur. Baggrundsobjektet, som strålerne kommer fra, kan derfor optræde i flere forklædninger... 476 00:56:43,360 --> 00:56:47,760 …Einstein-ringe hvor hele billedet er forstærket og spredt ud på en lysende ring… 477 00:56:47,760 --> 00:56:53,000 …flere billeder, spøgelsesagtige kloner af de oprindelige galakser… 478 00:56:53,000 --> 00:56:56,000 …eller forvrængede bananlignende buer og minibuer. 479 00:57:13,160 --> 00:57:19,960 Selvom Einstein i 1915 blev klar over, at dette fænomen ville forekomme ude i rummet, 480 00:57:19,960 --> 00:57:23,280 troede han ikke på, at det nogensinde ville kunne observeres fra Jorden. 481 00:57:37,440 --> 00:57:41,680 Ikke desto mindre viste hans beregninger sig at være korrekte i 1919. 482 00:57:41,680 --> 00:57:49,160 Under en solformørkelsesekspedition, ledet af den berømte britiske astronom Arthur Eddington, 483 00:58:06,160 --> 00:58:13,360 til Principe Island nær den vestafrikanske kyst, 484 00:58:13,360 --> 00:58:18,760 observerede man stjernepositioner rundt om den formørkede solskive. 485 00:58:30,800 --> 00:58:34,040 Det viste sig, at stjernerne havde flyttet sig et lille, men måleligt stykke, udad på himlen, 486 00:58:34,040 --> 00:58:40,440 sammenlignet med når Solen ikke er i nærheden. 487 00:58:40,440 --> 00:58:43,160 Nu om dage observerer man med de bedste jordbaserede teleskoper, samt naturligvis med 488 00:58:43,840 --> 00:58:48,120 den skarpsynede Hubble, svage gravitationelle billeder af objekter i det fjerne Univers. 489 00:58:48,120 --> 00:58:52,120 Hubble var det første teleskop som opløste detaljer indeni buerne, 490 00:58:52,120 --> 00:58:56,720 og som dermed direkte kunne afsløre formen og strukturen af de bagvedliggende objekter. 491 00:58:58,280 --> 00:59:04,760 I 2003 fandt astronomerne frem til, at en mystisk lysende bue på eet af Hubble-billederne 492 00:59:04,760 --> 00:59:08,000 var det største, klareste og varmeste stjernedannelsesområde nogensinde set ude i rummet. 493 00:59:08,000 --> 00:59:12,960 For at denne effekt skal være mulig at observere - selv med Hubble's fantastiske 494 00:59:13,680 --> 00:59:19,920 opløsningsevne - skal rummet krummes temmelig kraftigt, 495 00:59:19,920 --> 00:59:27,680 og dette kræver meget massive objekter. 496 00:59:33,680 --> 00:59:40,120 Indtil videre har man først og fremmest observeret gravitationelle linser omkring galaksehobe, 497 00:59:41,760 --> 00:59:46,840 som er samlinger af hundreder eller tusinder af galakser, 498 00:59:46,840 --> 00:59:51,160 og som menes at være de største strukturer i Universet, som er bundet af tyngdekraften. 499 00:59:57,400 --> 01:00:03,040 Astronomerne ved, at det stof vi ser i Universet kun er en lille brøkdel af den masse der må være derude. 500 01:00:03,040 --> 01:00:08,240 Masse udøver nemlig en tyngdekraft, og den synlige masse 501 01:00:08,240 --> 01:00:14,320 er simpelthen ikke tilstrækkelig til at holde sammen på galakserne og galaksehobene. 502 01:00:33,400 --> 01:00:39,800 Og da afbøjningsgraden af de bananformede billeder er afhængig af linsens masse, 503 01:00:39,800 --> 01:00:45,120 kan man bruge gravitationelle linser til at "veje" galaksehobe med og dermed bedre forstå fordelingen af det mørke stof. 504 01:00:45,960 --> 01:00:50,560 På klare Hubble-billeder kan man let med øjemål se at de forskellige buer skyldes den samme baggrundsgalakse. 505 01:00:50,560 --> 01:00:55,200 Denne proces giver astronomerne mulighed for at nærstudere detaljer i tidlige galakser, som 506 01:00:55,200 --> 01:00:59,760 ellers er for langt væk til at blive observeret med nutidens teleskoper. 507 01:00:59,760 --> 01:01:04,280 En gravitationel linse kan endda bruges som en slags "naturligt" teleskop. I 2004 508 01:01:05,040 --> 01:01:09,680 lykkedes det Hubble at se den fjerneste galakse i det kendte Univers, 509 01:01:09,680 --> 01:01:16,360 netop ved bruge forstørrelsen fra en af rummets gravitationelle linser. 510 01:01:16,360 --> 01:01:22,360 UNIVERSETS FØDSEL OG DØD 511 01:01:22,360 --> 01:01:27,160 Selvom lys udbreder sig gennem vakuum med den højeste hastighed noget kan opnå, er der stadig tale om en endelig hastighed. 512 01:01:27,160 --> 01:01:33,560 Dette betyder, at det tager en lysstråle et stykke tid at rejse mellem to punkter i rummet. 513 01:01:33,560 --> 01:01:39,960 Lysets hastighed i rummet er 300000 kilometer pr. sekund. 514 01:01:41,560 --> 01:01:47,120 300 tusinde kilometer er næsten afstanden fra Jorden til Månen. 515 01:01:47,120 --> 01:01:54,760 Altså tager det lyset lidt over et sekund at rejse afstanden fra Månen til Jorden. 516 01:01:54,760 --> 01:01:58,320 Når vi ser på Månen ser vi den derfor som den så ud for lidt over et sekund siden. 517 01:02:05,080 --> 01:02:12,200 Hvem har ikke tænkt over, hvordan det ville være at rejse i tiden? 518 01:02:13,360 --> 01:02:18,480 Lysets endelige hastighed giver os mulighed for at komme tæt på dette ved at lade os se tilbage i tiden. 519 01:02:18,480 --> 01:02:22,280 Når vi kigger ud i rummet, behøver vi bare at vente på at lyset fra fjerne steder når os, 520 01:02:23,080 --> 01:02:28,160 så ser vi, hvordan tingene så ud, da lyset startede dets rejse. 521 01:02:28,160 --> 01:02:35,240 Kraftige instrumenter som Hubble har gjort det muligt at se længere tilbage end nogensinde før. 522 01:02:36,280 --> 01:02:42,840 Kosmologerne ser simpelthen de utroligste ting. 523 01:02:42,840 --> 01:02:47,840 I 1920'erne opdagede astronomen Edwin Hubble, at de fleste galakser ser ud til at bevæge sig væk fra os 524 01:02:47,840 --> 01:02:52,760 med en fart som er direkte proportional med deres afstand fra os. Jo længere en galakse er væk, jo hurtigere ser den ud til at bevæge sig bort. 525 01:02:52,760 --> 01:02:57,080 Dette skyldes Universets udvidelse. 526 01:03:33,960 --> 01:03:38,640 Denne udvidelse begyndte med en kæmpemæssig eksplosion, kaldet Big Bang, for mange milliarder år siden. 527 01:03:38,640 --> 01:03:43,640 Udvidelsens hastighed giver nøglen til at kunne vurdere Universets størrelse og alder. 528 01:03:43,640 --> 01:03:47,240 Denne hastighed kaldes Hubble's konstant. 529 01:03:48,360 --> 01:03:52,720 Universets alder og størrelse kan vurderes ved at "spole udvidelsen tilbage" 530 01:03:52,720 --> 01:03:59,240 - indtil alting er presset sammen til det uendeligt lille punkt af energi, fra hvilket Universet blev født. 531 01:03:59,240 --> 01:04:04,000 Den højest rangerede videnskabelige begrundelse for at bygge Hubbleteleskopet var at bestemme Universets størrelse og alder. 532 01:04:07,480 --> 01:04:11,720 Forsøget på at bestemme Hubble's konstant præcist blev anført af det såkaldte Key Project hold, 533 01:04:11,720 --> 01:04:14,080 en gruppe astronomer, som brugte Hubble til at lede efter fjerne, præcise "kilometerpæle", 534 01:04:14,080 --> 01:04:20,240 en speciel stjerneklasse kaldet Cepheidevariable. 535 01:04:21,160 --> 01:04:23,960 Cepheidevariable har meget stabile og forudsigelige variationer i lysstyrke. 536 01:04:25,400 --> 01:04:29,760 Disse variationers svingningstid afhænger strengt af stjernernes fysiske egenskaber, 537 01:04:29,760 --> 01:04:34,600 hvilket kan bruges til at bestemme deres afstand på en meget effektiv måde. 538 01:04:34,600 --> 01:04:39,120 Derfor er disse stjerner bedre kendt som "standardlys". 539 01:04:40,920 --> 01:04:46,280 Cepheiderne er blevet anvendt som pålidelige trin i afstandsbestemmelsen til supernovae, 540 01:04:46,280 --> 01:04:53,240 som er meget mere lysstærke og som derfor kan ses over meget større afstande. 541 01:04:55,680 --> 01:05:00,960 Hubble har målt lyset fra supernovaeksplosioner mere præcist end noget andet instrument, 542 01:05:00,960 --> 01:05:04,640 først og fremmest på grund af dets høje opløsningsevne. 543 01:05:04,640 --> 01:05:11,040 Fra jorden vil et billede af en supernova oftest blandes med et billede af dens galakse. 544 01:05:18,040 --> 01:05:23,240 Hubble er i stand til at adskille disse to lyskilder. 545 01:05:23,240 --> 01:05:27,960 Cepheider og supernovae har givet os en målestok til Universets afstandsskala. 546 01:05:27,960 --> 01:05:33,880 I dag kender vi Universets alder meget mere præcist end tidligere: 547 01:05:33,880 --> 01:05:41,080 omkring 14 milliarder år, takket være Hubble. 548 01:05:43,040 --> 01:05:49,200 Astronomerne har i mange år diskuteret hvorvidt Universets udvidelse vil stoppe engang i en fjern fremtid, 549 01:05:49,200 --> 01:05:52,720 og Universet derefter vil trække sig sammen i et hidsigt Big Crunch, eller om udvidelsen vil fortsætte mere og mere langsomt. 550 01:05:52,720 --> 01:05:59,200 Ved at kombinere observationer fra Hubble og de fleste andre af verdens topteleskoper 551 01:05:59,200 --> 01:06:09,840 har man bestemt afstande til fjerne supernovae. 552 01:06:39,700 --> 01:06:43,820 Og det ser ikke ud til, at vores Univers er i nærheden af at bremse op. I stedet ser det ud til at accelerere. 553 01:06:43,820 --> 01:06:48,020 Da man brugte Hubble til at måle hvordan Universets udvidelse udviklede sig med tiden, 554 01:06:48,020 --> 01:06:56,300 viste det sig temmelig overraskende, at udvidelseshastigheden faktisk var på vej ned 555 01:06:56,300 --> 01:07:00,940 i den første halvdel af den kosmiske historie. Så fik en mystisk kraft, 556 01:07:01,940 --> 01:07:10,220 en slags "antigravitation", Universet til træde på "gaspedalen", hvilket startede den udvidelse vi ser i dag. 557 01:07:13,980 --> 01:07:21,340 Dette kunne tyde på, at Universet får en ekstraordinær skæbne, da det kan betyde at antigravitationskraften 558 01:07:21,340 --> 01:07:28,140 bliver stærkere hele tiden. Hvis dette fortsætter, 559 01:07:30,820 --> 01:07:35,620 vil den til sidst overvinde al gravitation og slynge Universet ind i en superhurtig acceleration, 560 01:07:35,900 --> 01:07:42,220 som vil pulverisere alt stof til atomer. Kosmologer har døbt dette mareridtsscenarie The Big Rip. 561 01:07:43,020 --> 01:07:47,060 MOD TIDENS ENDE 562 01:07:48,260 --> 01:07:55,940 Vi er ved at få uventede nyheder fra rummet. 563 01:07:56,660 --> 01:07:59,140 På samme måde som geologer graver dybere ned i jorden og finder stadig ældre fossiler, 564 01:07:59,140 --> 01:08:06,100 som vidner om stadig ældre epoker, "graver" astronomer længere og længere ud til tidens begyndelse, 565 01:08:06,100 --> 01:08:13,660 ved at undersøge lys fra svagere og dermed fjernere objekter. 566 01:08:15,980 --> 01:08:19,500 Hubble har startet en ny æra, som vi kunne kalde "astroarkæologi", og det startede i julen 1995... 567 01:08:19,580 --> 01:08:25,740 At pege verdens mest avancerede teleskop mod den samme bid af himlen i ti dage i træk kan virke lidt mærkeligt. 568 01:08:25,780 --> 01:08:30,220 Og det var hvad mange astronomer tænkte, da de prøvede det første gang i slutningen af 1995. 569 01:08:30,820 --> 01:08:36,500 De såkaldte "deep field" observationer er langvarige eksponeringer af bestemte områder på himlen. 570 01:08:36,580 --> 01:08:39,780 Deres formål er at få øje på svage objekter ved at samle så meget lys som muligt over et langt tidsinterval. 571 01:08:41,540 --> 01:08:45,860 Jo "dybere" en observation er, jo svagere er de objekter, som bliver synlige. 572 01:08:45,860 --> 01:08:51,020 Objekter på himlen kan se svage ud enten fordi deres naturlige lysstyrke er lav, eller fordi deres afstand er stor. 573 01:08:54,500 --> 01:08:59,420 "Da dette eksperiment blev foreslået første gang, 574 01:09:00,180 --> 01:09:07,940 vidste ingen rigtigt, om det ville føre til nogen interessante videnskabelige resultater. 575 01:09:09,420 --> 01:09:14,820 Men da vi først så billedet, blev vi lamslåede! Vi kunne se mere end 3000 galakser indenfor dette lille felt." 576 01:09:14,820 --> 01:09:17,700 Det observerede område på himlen i Ursa Major, Store Bjørn, 577 01:09:20,380 --> 01:09:25,900 blev nøje udvalgt til at være så tomt som muligt, sådan at Hubble kunne se langt forbi stjernerne 578 01:09:26,100 --> 01:09:29,380 i vores egen Mælkevej og forbi de nærved liggende galakser. 579 01:09:31,260 --> 01:09:34,540 De tusinder af galakser, som blev observeret på det første Deep Field billede, var på forskellige stadier af udvikling 580 01:09:35,780 --> 01:09:41,060 og hang langs en kosmisk korridor på milliarder af lysår. 581 01:09:41,060 --> 01:09:48,140 Dette gav astronomerne mulighed for at studere den tidslige udviklingen af disse objekter, 582 01:09:48,140 --> 01:09:54,740 ved at vise glimt af forskellige galakser i forskellige faser af deres liv. 583 01:09:56,180 --> 01:10:00,260 Efter det første Deep Field blev en anden lang eksponering taget på den Sydlige himmel. 584 01:10:00,460 --> 01:10:06,860 Tilsammen gav Hubble Deep Field North og Hubble Deep Field South for første gang astronomerne et kighul ind i det allertidligste Univers. 585 01:10:06,980 --> 01:10:11,340 Nogen af objekterne på billederne var så lyssvage, at de ville være lige så svære at få øje på 586 01:10:19,420 --> 01:10:23,900 som en lommelygte på Månen set fra Jorden. 587 01:10:23,980 --> 01:10:28,500 "Vi kunne med sikkerhed sige, at Hubble Deep Field åbnede en helt ny æra for observationel kosmologi. 588 01:10:30,580 --> 01:10:35,900 Det formede vores syn på det fjerne Univers". 589 01:10:35,980 --> 01:10:41,220 Hubble Deep Field har været årsag til en ægte revolution i moderne astronomi. 590 01:10:41,260 --> 01:10:46,580 Efter det første Deep Field har næsten alle jord- og rumbaserede teleskoper været rettet mod dette område 591 01:10:53,780 --> 01:11:01,780 igennem lang tid. Nogle af de mest interessante astronomiske opdagelser er kommet frem som et resultat af denne frugtbare synergi 592 01:11:01,780 --> 01:11:07,220 mellem instrumenter af forskellig størrelse, i forskellige miljøer og med følsomhed i forskellige bølgelængdeområder. 593 01:11:09,500 --> 01:11:16,260 De gav os det første klare billede af stjernedannelsesraten i Universet. 594 01:11:16,260 --> 01:11:19,380 Forbløffende nok viste det sig, at stjernedannelsen toppede indenfor de første par milliarder år af Universets historie. 595 01:11:22,780 --> 01:11:29,500 På det tidspunkt blev der dannet ti gange så mange stjerner som der gør i dag. 596 01:11:43,500 --> 01:11:47,380 Så snart Hubble's astronomer var begyndt at opdage det fjerneste Univers, man nogensinde havde set, 597 01:11:47,380 --> 01:11:54,460 forsøgte de at presse observationerne endnu længere tilbage i tiden. 598 01:11:58,100 --> 01:12:02,900 I 2003 og 2004 udførte Hubble dets dybeste eksponering nogensinde: den såkaldte Hubble Ultra Deep Field. 599 01:12:04,900 --> 01:12:09,460 Der er tale om en 28 dage lang eksponering, som når meget dybere end Hubble Deep Field North og South, 600 01:12:09,460 --> 01:12:14,180 og som omfatter et område i rummet, hvor hverken jord- eller rumbaserede teleskoper tidligere har optaget deep fields. 601 01:12:15,180 --> 01:12:20,660 Hubble Ultra Deep Field viser de første galakser der dukkede op efter Universets "mørke tid" 602 01:12:22,340 --> 01:12:24,180 - tiden kort efter Big Bang, da de første stjerner genopvarmede det mørke, kolde Univers. 603 01:12:40,140 --> 01:12:46,140 Lige efter Big Bang, i det nyfødte og hurtigt ekspanderende Univers - før galaksernes og stjernernes æra - 604 01:12:46,140 --> 01:12:50,500 var stoffordelingen relativt jævn. 605 01:13:16,220 --> 01:13:22,700 Som tiden gik begyndte alle kræfters konge - tyngdekraften - at virke for alvor. Langsomt, men sikkert… 606 01:13:23,700 --> 01:13:29,500 Under indflydelse fra tyngdekraften fra det mystiske mørke stof, 607 01:13:29,580 --> 01:13:33,380 begyndte små klumper normalt stof at samle sig i de områder, hvor tætheden var en smule højere end gennemsnittet. 608 01:13:35,220 --> 01:13:41,060 Uden stjerner til at lyse rummet op var Universet i dets mørke alder. 609 01:13:41,060 --> 01:13:48,420 Der hvor klumpernes tæthed steg, blev endnu mere stof tiltrukket, 610 01:13:48,420 --> 01:13:54,860 og der opstod en konkurrence mellem gravitation og rummets udvidelse. 611 01:13:54,860 --> 01:14:02,420 Der hvor gravitationen vandt, stoppede ekspansionen og disse områder begyndte at kollapse ind mod sig selv. 612 01:14:02,420 --> 01:14:08,140 De første stjerner og galakser blev født. 613 01:14:08,140 --> 01:14:12,700 Der hvor stoftætheden var højest - i skæringspunkterne mellem store spindlignende strukturer 614 01:14:14,660 --> 01:14:18,140 - blev de største strukturer vi kender - galaksehobe - dannet. 615 01:14:18,140 --> 01:14:20,020 Deep Field billederne er fyldt med en lang række galakser af forskellige størrelser, former og farver. 616 01:14:20,500 --> 01:14:25,100 Astronomer vil tilbringe år med at undersøge de myriader af galakser på dette billede for at forstå 617 01:14:25,100 --> 01:14:31,060 hvordan de er blevet dannet og hvordan de har udviklet sig siden Big Bang. 618 01:14:31,500 --> 01:14:36,780 I skærende kontrast til billedets rige høst af klassiske elliptiske og spiralgalakser, 619 01:14:36,860 --> 01:14:41,580 ses også en hel zoologisk have af mærkværdige galakser rundt om i feltet. Nogle ligner tandstikkere; 620 01:14:41,580 --> 01:14:44,740 andre led i et armbånd. Nogle få ser ud til at vekselvirke med hinanden. 621 01:14:47,180 --> 01:14:53,660 Deres mærkelige former er meget langt fra de majestætiske elliptiske og spiralgalakser vi ser i dag. 622 01:14:53,700 --> 01:15:00,060 Disse mærkværdige galakser er et vidnesbyrd fra en periode, da Universet var mere kaotisk, 623 01:15:00,260 --> 01:15:07,940 da struktur og orden først lige var begyndt at vinde indpas. 624 01:15:08,500 --> 01:15:14,700 Een af de gode ting ved Hubble er de mange instrumenter ombord, 625 01:15:16,260 --> 01:15:22,500 som er i stand til at foretage forskellige observationer på samme tid. 626 01:15:22,540 --> 01:15:26,980 Hubble Ultra Deep Field er i virkeligheden to separate billeder taget af to instrumenter: 627 01:15:58,634 --> 01:16:05,674 Hubble's ACS kamera og NICMOS instrumentet. NICMOS ser endnu længere ACS. 628 01:16:06,540 --> 01:16:14,180 Den kan detektere infrarødt lys og er derfor i stand til at afsløre de fjerneste galakser nogensinde set, 629 01:16:17,187 --> 01:16:19,923 fordi det ekspanderende Univers har strukket og svækket lyset fra disse objekter så meget at